Tag-arkiv: Forsøg

Hvorfor er himlen blå og solnedgangen rød?

Forsøg, fysik

Udstyr
1000 ml bægerglas eller anden stor vandtæt, gennemsigtig beholder, vand, en lygte eller anden kraftig lyskilde, noget vandet gradvist kan forurenes med (fx mælk – eller kalkvand der tilføres CO2), en hvid baggrund (fx et stykke papir)

Fremgangsmåde
Vandet forurenes først ganske lidt, så der opstår et blåt skær, når du lyser igennem vandet hen på din hvide baggrund (blå himmel)
Vandet forurenes mere og mere, så lysets farve bliver mørkere og mere rødligt (rød solnedgang)

Teori
Forklar det elektromagnetiske spektrum og at forskellig farve har forskellig bølgelængde
Forklar indholdet af vores atmosfære
Forklar hvordan forsøgets forurening af vandet hænger sammen med, hvad solen skal skinne igennem
Forklar hvordan solen kan optræde med forskellige farver
Forklar hvorfor regnbuens farver ligger i en bestemt rækkefølge

 

Hvilke typer radioaktiv stråling findes der?

Forsøg, fysik

Udstyr
GM-rør med skinne og stativ til montering af radioaktive kilder , alfa-kilde, beta-kilde, gamma-kilde, aluminium plader og bly plader

Fremgangsmåde
Vis først at der er en vis baggrundsstråling, der skal fratrækkes vores målinger senere
Montér efter tur hver af de 3 radioaktive kilder
Vis ved hver kilde:
1) Hvor langt fra kilden kan radioaktiviteten registreres af GM-røret? Hvor mange cm fra?
2) Hvor meget skal der til for at stoppe den radioaktive stråling? Papir, aluminiumsplader, blyplader?

Teori
Forklar hvad hver type stråling (alfa, beta og gamma) består af
Forklar hvorfor hver type stråling rækker forskelligt i længde fra kilden (eks. målinger)
Forklar hvad strålingen gør i kildens atomer, når strålingen udsendes
Forklar hvad isotoper er
Forklar hvordan man læser et isotopkort
Forklar begrebet halveringstid

Hvordan kan en solstorm skade vores elektriske systemer?

Forsøg, fysik, kosmisk stråling, subatomare partikler, elektroner

Udstyr

GM-rør, Beta-kilde, en hesteskomagnet eller en elektromagnet, der kan tændes/slukkes
Vis at Beta-kilden kan måles et godt stykke væk og der skal en del til at stoppe partiklerne

Vis at beta-partikler kan afbøjes med et magnetfelt

Teori

Forklar hvilke typer stråling/partikler, der kommer fra solen, når der har været en solstorm
Forklar hvad beta-partikler er og sammenlign med elektricitet
Forklar sammenhængen mellem elektricitet og magnetfelter (H. C. Ørsted og lillefinger reglen)

Videoer

Hvordan kan robot-teknologi hjælpe hjemme i dagligdagen?

Forsøg fysik, biologi, geografi, video

Udstyr

Lego Mindstorm / Spike robot eller andet programmerbar bevægelig enhed.

Programmér den til at bevæge sig indenfor et område – eller følge en rute

Teori

Vis og forklar hvordan robotten kan programmeres til at bevæge sig indenfor et bestemt område

Forklar hvordan robot-plæneklippere og –støvsugere fungerer

Forklar evt. GPS systemet som afgrænsnings og navigationssystem

Fremfør evt. dine bud på, hvad disse teknologier yderligere kan tænkes anvendt til

Hvad er forskellen på atomkraft og en atombombe?

Forsøg, fysik

Udstyr

Tændstikker, 1-2 ikke-brandbare plader at sætte tændstikkerne i
Som alternativ til tændstikker kan 2 forskellige opstillinger af dominobrikker benyttes

 

Fremgangsmåde

Byg 2 opstillinger med tændstikker

 

Opstilling1: Atomreaktor

Sæt tændstikkerne op på række, så den ene vil tænde den næste i rolig rækkefølge. Dette er en kontrolleret kædereaktion, som man ønsker det i en atomreaktor.

 

Opstilling2: Atombombe

Sæt alle tændstikkerne, så de alle rører hinanden i en klump. Tænd en og se ilden udvikle sig eksplosivt og tilfældigt til alle de andre tændstikker Dette er en ukontrolleret kædereaktion, som fx i en atombombe.

 

Teori

Forklar hvordan man sikrer en kontrolleret kædereaktion i en atomreaktor.

Forklar hvordan et atomkraftværk fungerer (find et billede på nettet)

Forklar princippet i en atombombe og begrebet “kritisk masse

Kan vi måle den naturlige baggrundsstråling?

Forsøg, fysik, geografi

Udstyr
GM-rør
Ting fx beton, klippesten, eller kælderstøv (fx støvsuget ind i noget gazebind), der kan bidrage til baggrundsstrålingen

 

Fremgangsmåde

Mål baggrundsstrålingen med GM-røret, lad det tælle op nogle gange i perioder af fx 10 sek uden nogle radioaktive kilder

Tag nogle af tingene, du har samlet og kør målinger igen på disse ting
Er der en forskel?

Teori
Forklar om hvilke ting der kan bidrage til baggrundsstråling
Forklar hvorfor baggrundsstrålingen er forskellig fra sted til sted

Hvordan kan vi måle lys’ bølgelængde? (fx laserlys’)

Forsøg, fysik, stråling

Udstyr

Laserlys, optisk gitter, stativ og holder til lys og gitter, måleredskaber, lommeregner og et mørkt lokale.

Fremgangsmåde

Laserlys sendes gennem et gitter med fx 300 linjer/mm op mod en væg.

Afstand fra gitter til væg er fx 2 m = 2000 mm

På væggen ses prikker da laserlysets bølger interfererer

Afstanden mellem prikkerne x måles i mm

Laserlys’ bølgelængde   λ   kan så beregnes:

λ   = (x*1/300)/2000

 

Teori

Interferens er en bølge egenskab, der handler om, at bølger kan forstærke hinanden ved overlap

Laserlys er altså bølger og du har udnyttet interferens egenskaben til at beregne dets bølgelængde

Videoer om interferens