Den lille tabel
Forfatterarkiv: js
Hvordan virker en generator?
Fysik, forsøg, video
Udstyr
En rund roterbar magnet på stang
Spoler med forskelligt antal vindinger
En jernkerne, der passer ind i spolerne
Et amperemeter eller en pære
En elektromotor med trisse
Et stativ med 2 holdere til elektromotor og rund magnet
En snor til at forbinde elektromotor og magnet
En strømforsyning
4 ledninger
Fremgangsmåde
Sæt elektromotoren fast på stativet et stykke oppe
Sæt den runde magnet fast nederst på stativet
Den runde magnet skal kunne køre rundt med siden til jernkernen i en spole
Juster afstanden mellem magnet og elektromotor, så snoren i en løkke kan forbinde dem stramt
Forbind elektromotoren til strømkilden og tjek om elektromotoren kan dreje magneten via snoren
Forbind spolen med jernkernen med amperemetret eller pæren
Når elektromotoren drejer magneten skulle den gerne kunne inducere (indføre) skiftende magnetfelter i jernkernen
På den måde producerer du vekselstrøm
Teori
Elektromotoren er sat i stedet for fx en vindmølle, eller en turbine drevet af damp.
Dvs. en eller anden tænkt energikilde sørger for at magneten drejer rundt
Når der tvinges skiftende magnetfelter ind i jernkernen, vil der elektroner begynde at vandre i spolens ledning
Elektroner der vandrer i kobberet er elektricitet/strøm
Retningen på strømmen vil skifte synkront med magnetfelternes skiften i jernkernen
Hvordan kan jeg lave elektricitet?
Forsøg, induktion
Udstyr
Spoler med forskelligt antal vindinger, 2 af dem med højst antal vindinger
2 stangmagneter
Galvanometer
Fremgangsmåde
Sæt Galvanometret i den ene af spolerne med det højeste antal vindinger (fx 1600)
Forbind med 2 ledninger til en anden spole.
I spolen uden Galvanometer nedføres en eller 2 stangmagneter
Prøv at variere antallet af vindinger på magnet spolen
Prøv også at nedføre stangmagneten med forskellig hastighed
Teori
Når Galvanometret giver udslag, viser det, at du producerer elektricitet
Galvanometret fungerer som et amperemeter, der måler svage strømstyrker
Læg mærke til hvad der giver størst udslag, altså størst strømstyrke
Forklar evt. om H. C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet
Hvorfor vil man væk fra at bruge fossile brændstoffer som energikilde?
Dispositionsforslag til
Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
F= Forsøg M=Model (Tegning, billede, kort, graf, diagram, konstruktion m.m.) – B=Biologi FK= Fysik/kemi G=Geografi
Hvordan er fossile energikilder som kul, olie og naturgas blevet dannet?
M – B FK G
Hvorfor er kulstof en vigtig del af alt liv?
(Fotosyntese, Video, Kulstofkredsløbet)
M – B FK G
Hvordan er vores atmosfære sammensat?
M – FK G
(Evt. påvisning af O2, N2 og CO2 ’s egenskaber ift. forbrænding)
F – FK G
Kan frembringelse af fossile brændstoffer have konsekvenser for plante og dyrelivet eller mennesker lokalt?
(Kulminer, olieplatforme og oliespild)
M – B G
(Olie og fjer)
F – B
Hvor i verdenen frembringer / producerer man meget fossil energi (kul, olie og gas)?
M – G
Hvilke stoffer indgår i afbrændingen af fossilt brændstof?
(Afbrænding af C – CO2)
F – FK
Hvordan er reserverne af fossilt brændstof (kul, olie og naturgas)?
M – FK G
Hvordan fungerer et kulkraftværk?
M – FK (billeder, video)
(Induktion videoer, Generator)
F – FK
Hvilke konsekvenser har udledningen af gasser fra fossil energi for vort klima?
(Drivhusgasser, udslip af klimagasser, drivhuseffekt)
F – FK G
Hvordan kan vi mindske udledningen af uønskede gasser?
(Afbrænding af S/C og opsamling fx med mættet kalkvand)
F – FK
Kan man betale sig fra udledning af gasser?
(kvoteordning, plant et træ)
M – B G
Hvad er din konklusion omkring:
Hvorfor vil man væk fra at bruge fossile brændstoffer som energikilde?
Hjemmesider benyttet: Økolariet, Youtube, Experimentarium, Skoven i skolen, Wikipedia
Hvad er konsekvenserne af vores luftforurening, og hvad kan vi gøre for at begrænse den?
Forslag til disposition omkring emnet “Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer”
Hvordan er vores atmosfære opbygget? fysik/bio
Gennemgang af luftarter – påvisning af dem fra trykflaske
O2 vigtig for forbrænding – vis fx afbrænding af H2 …
Hvad forurener vores atmosfære? fysik/geo
Nogle eksempler. Molekylbyg stofferne NOX, CO2, CO, SO2
Hvilke slags partikler i luften skaber problemer? fysik/bio
Røgforsøg med cigaret og plastflaske, hvor partiklerne frafiltreres i papir (tjære og partikler ses tydeligt)
Altså rygning – men også fx diesel, brændovne m.m.
Hvorfor dannes der pt. mere CO2 i atmosfæren med menneskers indgriben? Fysik/bio/geo
Afbrænding af kul / organisk materiale med påvisning af CO2 i kalkvand eller CO2-indikator
Hvordan skabes drivhuseffekten og vores varmere klima? fysik/geo
Forsøg med varmemåling af CO2 mættet luft og alm. atmosfærisk luft i lukket miljø
Er det kun CO2, der er skyld i vores varmere klima? fys/geo/bio
Molekylbyg drivhusgasserne – gennemgå dem
Vulkaner og anden geotermisk udledning
Astronomisk baserede klimaforandringer, som fx jordens hældning og bane om solen
Henrik Svensmarks teori om kosmisk stråling og skydannelse
Hvordan kan noget være CO2-neutralt? fys/geo/bio
Køb af kvoter, genplantning, kalk-3-kanten
Er atomkraft, vind og sol CO2-neutralt?
Hvad kan konsekvenserne blive af vores udledning? Fys/geo/bio
COP’s mål med gennemsntl. Temp. Stigning
Ekstremt vejr, gletsjere, havstigning, Golfstrømmen osv.
Hvordan kan vi sikre kvaliteten af vores drikkevand i DK?
Forslag til disposition ved det tværfaglige emne “Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer”
Hvor finder vi vand?
Geografi, Fysik (tilstandsformer), Biologi (vand i dyr/planter)
Model/forsøg: Vandets kredsløb i lukket gennemsigtig beholder.
Planche med verdenskort – % i havene, i is, store søer, grundvandsresurser. Hvilke lande har store problemer med vand osv.
Hvad er vand?
Fysik
Model: Byg i H2O i molekylbyg
Forklar kovalent binding 
og dublet/oktet regelen. Forklar også det periodiske systems opbygning
Forsøg: Split vand ad ved elektrolyse . Vis at vand er polært (har en negativ og positiv side) med gnedet elektrikerrør
Hvordan bruger vi vores vand?
Geografi, Biologi
Model: Kredsløb for vores forbrug af vand – samt behandling af spildevand. Printet i A3.
Find forklaringer på Vandetsvej.dk
Model/forsøg: Lav de dele af et rensningsanlæg, du kan. Vis evt. destillation (nfag-link) til sidst.
Hvordan er kvaliteten af vores vand?
Fysik, Geografi, Biologi
Forsøg: Kog postevand tørt i kolbe – vis kalkaflejringerne
Model: Find kort over DK og de forskellige hårdheder i vandet – forklar hvad hårdhed er/måles
Forsøg: Undersøg pH i postevand, destilleret vand (vi har i dunk), nitrit/nitrat (strips), hårdhed (strips)
Sammenlign gerne både med destilleret vand og vand fra et vandhul nær en mark eller lign.
Hvorfor har vi hårdt vand i DK?
Geografi, Biologi
Forsøg: Mål hårdheden i vandet fra vandhanen med strips
Forsøg: Syre opløser kalk. Kalksten (CaCO3) og fx HCl
Forsøget viser, hvad vi gør for at neutralisere det hårde vand i kaffemaskine, vaskemaskine osv.
Forklar hvordan kalk er blevet dannet i DK’s undergrund.
Vil vi få problemer med vandkvaliteten i DK i fremtiden og hvad kan vi gøre? (perspektivering og konklusion)
Henvis til dine forsøg og undersøgelser ovenfor – og kom med din mening.
Hvordan kan vi udnytte radioaktiv stråling på en god måde i vores fremtidige samfund?
Forslag til disposition under “Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår”
Modeller: Isotopkort PHET’s hjemmeside (University of Colorado) – tag evt. screendumps/prints af skærmen
Hvad er radioaktivitet?
Forklar til disse modeller, hvad radioaktivitet er (ustabile grundstoffer/isotoper)
Inddrag det periodiske system – forklar opbygning m.m.
Forsøg: GM-rør måler baggrundsstråling/sten
Hvor finder vi radioaktivitet?
Forklar hvor vi finder naturlig radioaktivitet
Baggrundsstråling, sten, (radon) m.m. måles / forklares / illustreres
Forsøg: GM-rør på skinne måler de forskellige kilder
Hvilke typer radioaktiv stråling findes? – og hvor skadelige er de?
Alfa, beta og gamma vises – hvor langt de rækker og hvad der kan bremse dem
Egenskaber for de enkelte typer – kan afbøjes af magnetfelt hvis positive eller negative partikler
Forsøg: GM-rør sættes så der kan sættes noget imellem, radioaktiviteten måler når noget er fyldt
Hvor benyttes radioaktivitet til gavn for mennesker?
Processtyring i industrien (model), bestråling af krydderier, medicinsk bestråling og sporing
Model: Planche omkring, hvordan et atomkraftværk – hvordan det fungerer
Hvordan fungerer et atomkraftværk?
Forklar hvordan atomkraftværket fungerer – CO2-neutral energi?
Bilag om atomkraft-ulykker (artikler – evt. stort verdenskort med stederne plottet ind)
Model: Sammenlign fx kulbaseret elektricitet med atomkraft (energidannelse og CO2 udslip)
Er atomkraft en god energikilde? (Perspektivering)
Forklar hvor meget energi, der kan skabes med atomkraft
Forklar hvad der gik galt de forskellige steder
Hvad er din holdning til atomkraft? – Du skal kunne argumentere for din holdning.
Model: Diagram over hvor meget stråling vi udsættes for (strålingsguiden)
Model: Atombomben
Hvad kan vi tåle af radioaktiv stråling? – hvor eller hvornår går det evt. galt for os?
Enheder forklaret
Atomkraftulykker, radonudslip, radioaktivt forurenede fødevarer/vand – mere?
Hvordan kan vi beskytte os ift. radioaktivitet ?
Forklar princippet i atombomben
Udleder vi CO2, når vi brænder kul af?
Forsøg, fysik, biologi, geografi, video
Udstyr
1 porcelænsskål, 1 trefod med keramisk net, 1 bunsenbrænder, 1 GLAStragt, 2 gummislanger, 1 stort reagensglas, 1 prop med 2 huller, 2 lige glasrør (et langt og et kort), 2 bøjede glasrør, 1 stativ, 1 vandluftpumpe, mættet kalkvand eller vand med CO2-indikator.
Fremgangsmåde
Porcelænsskålen anbringes på trefoden. I porcelænsskålen brændes der på en lille portion kul.
Glastragten placeres tæt på afbrændingen. Glastragten via gummislange forbundet til reagensglasset, så røgen, pga. vandpumpen og det undertryk den skaber, suges ned i væsken. Bemærk at kun det ene glasrør er nede i væsken.
Pas på med glasrørene – de knækker nemt og er skarpe! Tving ikke et helt igennem proppen – sæt hellere et glasrør i fra hver side.
Teori
Forklar hvordan kul og andre fossile brændstoffer dannes
Ved brug af kalkvand – forklar med formler, hvorfor vandet bliver grumset
Forklar om drivhusgasser og hvad de skaber af problemer
Forklar om fotosyntese og CO2 kredsløbet
Hvordan kan vi rense vores spildevand?
Forsøg, fysik, biologi
Udstyr
1 bægerglas med vand forurenet med grus/sten, salt og farve
Filterpapir, tragt, 1 bægerglas med afkølingsvand, 2 reagensglas, 1 prop med 1 hul, 1 bukket glasrør, 1 stativ m. holder til reagensglas, bunsenbrænder
Fremgangsmåde
Filtrer først de grove ting fra det forurenede vand med filterpapir og tragt over i det ene reagensglas.
Fyld ikke reagensglasset mere en kvart op.
Så skal salt og farve destilleres fra.
Reagensglasset lukkes med proppen hvori det bøjede glasrør sidder. Den anden ende af glasrøret peger ned i det andet tomme reagensglas. Det tomme reagensglas er sat til afkøling i et bægerglas med vand.
Kog det forurenede vand til damp, der ledes over i det afkølede reagensglas, hvor det igen bliver flydende – og rent.
Storenørd og vandrensning video
Teori
Forklar om vands tilstandsformer
Forklar hvorfor salt ikke kan filtreres fra (ionisering af NaCl) med alm. filterpapir
Kan jeg vise, at vandmolekylet har en positiv og en negativ side, altså er polært?
Forsøg, fysik, kemi
Udstyr
Ballon, tynd vandstråle, noget (kunstigt) stof
Fremgangsmåde
Gør en ballon statisk elektrisk ved at gnide elektroner af på et stykke stof
Hold ballonen hen til en tynd vandstråle og se den bøje hen mod ballonen
Teori
Forklar statisk elektricitet
Forklar hvordan vandmolekylet er sammensat